The Native Translator Ihr Übersetzungsbüro

Tilbud her og nu

Websiteoversættelse og -lokalisering

Hvis du vil konkurrere globalt, skal du levere indhold på mange sprog og i mange sprogområder. 

Ved lokalisering eller oversættelse af et website tilpasses et eksisterende website i forhold til tilgængelighed, anvendelighed og kulturmæssig baggrund til en målgruppe. Mere end en 1/3 af alle internetbrugere har ikke engelsk som modersmål, og ifølge Forrester Research bliver besøgende dobbelt så lang tid på siden, hvis websitet er på deres eget sprog (såkaldt site stickiness). For virksomheder, der ønsker at udvide til nye markeder, nå et globalt publikum og øge det internationale salg, er der åbenlyse fordele ved website-lokalisering

The Native Translator gør oplevelsen ved websiteoversættelsen let. Vi tager fat, hvor udviklerne og marketingfolkene slap. Vi kan samarbejde med jer, uanset om I har et CMS-system (content management system) eller ej. I skal bare sende os kildefilerne, så returnerer vi de oversatte filer, klar til upload.

The Native Translators gennemprøvede og kvalitetskontrollerede lokaliseringsproces inkluderer:

Analyse af website-lokalisering

Kravspecifikation, projektanalyse, kundespecifik procesdefinition og tidsplan giver grundlaget for, at vi kan give jer de præcise omkostninger og afleveringsfrister, der kræves for at udføre hele opgaven.

Oversættelse af website-indhold

Sikkerhed for, at websitet er oversat sprogligt og kulturelt korrekt. Ordforråd, grammatik, tegnsætning, stil og sprogligt niveau tages i betragtning for at sikre, at det sprog, der anvendes, afspejler målgruppens kultur- og samfundsmæssige baggrund.

Lokaliseringslayout og site-navigation

Oversættelse påvirker ofte opsætningen af siderne og vil kunne kræve mere eller mindre plads afhængigt af det land, det drejer sig om. Ved lokalisering af websitet er det vigtigt at have alt med i betragtning; fra højre til venstre, top til bund samt hvilke sider, der skal være tilgængelige.

Tilpasning af billeder til målgruppen

Billeder kan indeholde kulturelle beskeder, både skjulte og ikke så skjulte. Jeres virksomhed eller produkt kan måske, uden jeres vidende, have negative konnotationer, der vil kunne irritere eller måske endda fornærme besøgende. Alle billeder skal omhyggeligt gennemgås og måske tilpasses, således at de afspejler jeres virksomhed og budskaber på en positiv måde.

Lokaliseringssymboler

Symboler, såsom billeder, kan skabe problemer ved lokalisering. Vestlige symboler kan have forskellige betydninger hos en international målgruppe. Fingre, huse og dyr skal ofte ændres ved markedsføring i udlandet. Indlysende elementer, som visning af tid og dato, måleenheder, valuta, talsystemer og skrifttyper identificeres og formateres korrekt som en del af lokaliseringsprocessen.

Tilpasning af farver til kulturer

Farver kan også, dog ikke i helt så alvorlig grad, have kulturelle betydninger, der skal analyseres ved website-lokalisering. Korrekte farvevalg kan fremme brugeraccepten og undgå skjulte betydninger. Fx, i Korea symboliserer pink ”tillid”, i Kina symboliserer gul ”det nærende” og i Indien symboliserer rød ”renhed”. Farvevalg har ikke nødvendigvis katastrofale konsekvenser, men det tilrådes altid at undgå uønskede skjulte betydninger.

Lokaliseringstest og QA

The Native Translator leverer to typer testydelser. Funktionalitetstest udført af vores IT-folk, der sikrer, at det lokaliserede site fungerer på samme vis som den danske udgave, og at links fungerer korrekt. Sproglig test, der tjekker oversættelsen i kontekst og verificerer, at der er konsistens på hele websitet.

Lokaliseringsteknologi

The Native Translator anvender den nyeste teknologi ved levering af lokaliseringsløsninger. Vi har kapaciteten internt til at arbejde med næsten alle teknologier, der anvendes på internettet. Vores lokaliserings-team har erfaringer indenfor en række web-baserede applikationer og formater, inklusive (.asp, .html, .dhtm, .php). Alle filtyper analyseres omhyggeligt, forberedes til oversættelse og gennemarbejdes under størst mulig hensyntagen til tid og kvalitet.

Vi kan rådgive jer om bedste praksis og fordelene ved teknikker til at strømline lokaliseringsprocessen, fastholde konsistent output og nedsætte omkostningerne ved at nå et globalt marked.

Når I har brug for en erfaren virksomhed til website-lokalisering, der har arbejdet både med store og små aktive internationale virksomheder, så er The Native Translator det indlysende valg.

Kontakt os via Opens window for sending emaile-mail når som helst (døgnet rundt), hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Anmod om et tilbud, og bestil din oversættelse her direkte online <Opens internal link in current windowvis tilbud>

The Native Translator er et oversættelsesbureau certificeret i overensstemmelse med ISO 17100, der har specialiseret sig i at levere oversættelser af høj kvalitet online via internettet.