The Native Translator Ihr Übersetzungsbüro

ISO 17100 certificeret spansk oversættelse

Professionelle fagoversættere og statsautoriserede spanske translatører, spansk - dansk og dansk - spansk oversættelse.

The Native Translator tilbyder professionel oversættelse spansk - dansk og dansk - spansk af enhver form for juridisk, teknisk og medicinsk dokumentation, regnskaber, rapporter, manualer, datablade, firmaprofiler, PR-materiale mv. Vore spanske oversættere og translatører er født og opvokset i Spanien, og udover det har de som minimum en bachelorgrad bag sig.

Juridisk spansk oversættelse

Vi er specialister i juridisk oversættelse og har i mere end 15 år leveret oversættelser til advokatbranchen, politi, domstole, myndigheder, private samt EU-Domstolen. Som statsautoriserede spanske translatører er vi desuden underlagt tavshedspligt. Vi tilbyder autoriseret (bekræftet) dansk til spansk og spansk til dansk oversættelse af oversættere som er godkendt af det spanske udenrigsministerium.

Bekræftede oversættelser til og fra spansk

Hvis du har brug for at få oversat et vidneudsagn, en dom, legitimation eller andre dokumenter, der skal bruges som dokumentation til en offentlig myndighed, et universitet eller en potentiel arbejdsgiver, kan du, som udgangspunkt, gå ud fra, at oversættelsen skal være bekræftet. Denne bekræftelse er et kvalitetsstempel. Hvis du bestiller en bekræftet oversættelse fra spansk til dansk, bruger vi en dansk autoriseret oversætter. Hvis du har brug for en oversættelse til spansk, bliver oversættelsen udført i Spanien af en oversætter autoriseret af det spanske udenrigsministerium (traductor jurado). Derfor er det ikke nødvendigt med en apostille til at bekræfte, at oversætteren er autoriseret.

Teknisk oversættelse til og fra spansk

Da teknisk oversættelse kræver høje sproglige kompetencer og teknisk specialviden bliver hver opgave oversat af en højtuddannet spansk oversætter, som er specialiseret inden for netop jeres tekniske fagområde og har spansk som sit modersmål. Vi tilbyder teknisk spansk oversættelse inden for mange forskellige fagområder og brancher, herunder f.eks. bygge og anlæg, energi og miljø, fødevareindustrien, IT- og telebranchen osv.

Medicinsk oversættelse til og fra spansk

Oversættelsen af kliniske undersøgelser, medicinske diagnoser, recepter eller læreerklæringer overtages udelukkende af professionelle oversættere, der er uddannet indenfor fagområdet medicin. Vi oversætter også tekster inden for farmakologi fra spansk til dansk og dansk til spansk.

Modersmålsprincippet

Modersmålsprincippet er en af hjørnestenene i spansk oversættelse og vigtigt at tage i betragtning, når du vælger den oversætter, der skal udføre din opgave. Princippet går ud på, at lingvisten oversætter til sit modersmål. En indfødt dansk sprogbruger oversætter til dansk, en indfødt spansk sprogbruger til spansk osv. En indfødt sprogbruger er en person, der er født, opvokset og uddannet i det land, hvor målsproget er det officielle sprog.

ISO 17100 certificeret spansk oversættelse

The Native Translator har som formål at have de højeste standarder i forhold til oversættelseskvalitet. For at opnå disse standarder er vi ISO 17100:2015* certificeret (tidligere EN 15038) og har været det siden 2011. Disse certificeringer bliver opretholdt gennem regelmæssig auditering udført af en officiel auditeringsmyndighed.

ISO-standarder ( International Organization for Standardization) hjælper organisationer med at leve op til bedste praksis i branchen samt sikre, at kundernes behov bliver opfyldt og mere til. Hvis der er behov for en spansk oversættelse, der skal være i overensstemmelse med ISO 17100 standard, send os en Opens window for sending emaile-mail.

Fuld fortrolighed

Strengt fortrolig håndtering af alle kundedata og dokumenter. Vores oversættelseseksperter er forpligtet af strenge fortrolighedsaftaler.

Hvad koster en professionel spansk oversættelse oversættelse?

Upload dit dokument på vores oversættelsesportal, så får du svar omgående. Det tager mindre end 1 minut at få oplyst både pris og forventet leveringstid for en oversættelse til eller fra spansk. Du kan bestille en oversættelse og betale med kreditkort online, og du kan bruge følgende betalingsmetoder: Amex, Diners, Mastercard, Visa, PayPal og Apple Pay.

Har du spørgsmål eller behov for mere information?

Du kan kontakte os døgnet rundt på Opens window for sending emaile-mail, vi forsøger altid at svare indenfor 30 minutter.

The Native Translator er et ISO 17100-certificeret oversættelsesbureau, specialiseret i at levere kvalitetssikret fagoversættelse og autoriseret (bekræftet) oversættelse til og fra spansk direkte online.